Den målfarlige franskmand, André-Pierre Gignac, jagtes angiveligt af to store, engelske Premier League-klubber.
Det er Le 10 Sport, der melder om, at både Arsenal og Liverpool skulle være ude efter den samme angriber.
Den 28-årige franskmand kan således forlade sin nuværende klub, Olympique Marseille på en fri transfer til sommer, og derfor spekuleres der i, om ikke han bliver skudt afsted til januar, hvor klubben stadig kan nå at tjene en lille sum penge på ham.
Ifølge Le 10 Sport skulle der dog ikke være mange penge for Marseille at hente på den erfarne angriber. De mener at vide, at Gignac har en frikøbsklausul i sin kontrakt, der kun lyder på omkring 30 millioner kroner til vinter.
Dog er 30 millioner kroner ikke mange penge for en mand, der som Gignac, er garant for mål og har været det igennem det meste af sin karriere.
Arsenal er dog ved at få Danny Welbeck godt i gang på målfronten, men det kniber dog i Liverpool, hvor Mario Balotelli indtil videre endnu ikke har bevist, at han kan tage over, hvor Luis Suarez slap.