Jakob Ankersen nærmer sig et skifte tilbage til Superligaen, hvor AGF efter sigende er destinationen. Det erfarer TV3 Sport.
FCK-spilleren Peter Ankersen kan snart få selskab af sin bror Jakob i den danske Superliga, da sidstnævnte efter sigende er tæt på et skifte til AGF.
Det erfarer Tv3 Sport, der mener at vide, at AGF er nået til enighed med belgiske Zulte Waregem om en transfer for den danske kantspiller, der ydermere skulle være enig med århusianerne om en treårig aftale.
26-årige Jakob Ankersen har en fortid i Esbjerg fB og svenske IFK Göteborg. Han skiftede i vinterens transfervindue til Zulte Waregem.