Medie: Arsenal-englænder kan skifte til Villa

0
Medie: Arsenal-englænder kan skifte til Villa

Foto: Shutterstock

Den 22-årige Arsenal-spiller Emile Smith Rowe har langt til regulær spilletid i øjeblikket, og det ønsker Aston Villa at udnytte ved at hente ham.

Arsenal indtager i skrivende stund 1. pladsen i Premier League, efter holdet har haft en forrygende sæson.

Her har offensive stjerner som Bukayo Saka og Gabriel Martinelli været sprudlende, og det har givet Emile Smith Rowe hård konkurrence.

Englænderen var ude med en skade i første halvdel af sæsonen, og siden har han hovedsageligt siddet på bænken.

Men nu kan den offensive midtbanespiller være på vej til Aston Villa, som ifølge TalkSport er ude efter hans signatur.

Her kender Smith Rowe den spanske manager Unai Emery fra deres fælles tid i Arsenal, og til sommer kan de altså blive genforenet.

Ifølge Transfermarkt har den unge Arsenal-spiller en aktuel markedsværdi på 38 millioner euro, hvilket svarer til omkring 283 millioner kroner.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE