
Foto: Shutterstock
London-storklubben Arsenal vil genoptage jagten på den brasilianske landsholdsspiller Arthur Melo til sommer, efter man ikke fik hentet ham i januar.
25-årige Arthur Melo har langt fra været fast mand for Juventus i denne sæson, og det førte til massive spekulationer om hans afgang tilbage i januar-transfervinduet.
Især Arsenal blev meldt på jagt efter den centrale midtbanespiller, som angiveligt også selv var interesseret i et skifte.
Juventus lod dog ikke den brasilianske landsholdsspiller gå, men Arsenal-manager Mikel Arteta har ikke opgivet ævred.
Ifølge det italienske medie Calciomercato er The Gunners stadig ude efter Arthur, og man vil forsøge sig med endnu et bud til sommer.
Det bliver dog sandsynligvis ikke nogen billig signing, da Juventus-spilleren fortsat har kontrakt med klubben frem til sommeren 2025.
I indeværende sæson har Arthur Melo spillet 26 gange for Juve i alle turneringer, hvor han har kvitteret med en enkelt assist.