Medie: Arsenal håber på salg af rutineret profil

0
Medie: Arsenal håber på salg af rutineret profil

Foto: Shutterstock

Arsenal håber efter sigende på at kunne sælge midtbanespilleren Thomas Partey denne sommer, da han kan komme i overskud i London-storklubben.

Tilbage i efteråret 2020 var Arsenal på rov i Atletico Madrid, hvor man hentede midtbaneankeret Thomas Partey.

Siden da har den ghanesiske landsholdsprofil haft blandet succes hos The Gunners, og nu håber man på at kunne sælge ham.

Det melder 90min, som kan berette, at Arsenal håber på at kunne få det samme beløb for Partey, som man købte ham for.

Ghaneseren kostede i sin tid knap 400 millioner kroner, og nu er håbet, at han kan sælges for et beløb, der er mindst lige så højt.

30-årige Partey kan komme i overskud på The Emirates, hvis det lykkes at købe West Ham-kaptajnen Declan Rice.

Thomas Partey står samlet set noteret for 99 kampe for Arsenal, hvor han har scoret fem mål og lavet fire assists.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE