
Foto: Unisport
Premier League-storklubben Arsenal har afgivet et bud på Lyon-profilen Houssem Aouar, som også er på blokken i Atletico Madrid og Paris Saint-Germain.
I den forgangne sæson skuffede Mikel Artetas Arsenal fælt, idet man endte på en 8. plads i Premier League, mens det heller ikke blev til et eneste trofæ.
Derfor skal London-storklubben i gang med at forstærke holdet hen over sommeren, mens der samtidig skal ryddes op i den nuværende trup.
Og nu er The Gunners begyndt at jagte et transfermål, som de ifølge adskillige meldinger også havde på blokken sidste sommer.
Således melder Le10Sport, at Arsenal har budt på den 23-årige Lyon-spiller Houssem Aouar, som gør sig på den offensive del af midtbanen.
Her kan Mikel Arteta og co. dog muligvis se frem til konkurrence, idet Atletico Madrid og Paris Saint-Germain også skulle være ude efter ham.
Franske Aouar har en kontrakt med Lyon, som udløber i 2023.