Ifølge det engelske nyhedssite, talkSPORT, så er Arsenal FC på jagt efter chilenske Eduardo Vargas. Villarreal jagter angiveligt også angriberen.
Arsenal FC har ikke ligefrem haft den bedste start på sæsonen. De er således bagefter i forhold til de andre storhold i Premier League. Der er dog oprustning på vej.
Ifølge engelske talkSPORT er Arsene Wenger nemlig på jagt efter den chilenske angriber, Eduardo Vargas, der på nuværende tidspunkt spiller for Universidad de Chile.
Den 21-årige angriber anses som et af de største talenter i chilensk fodbold. Villarreal jagter angiveligt også Eduardo Vargas, som skal bruges som erstatning for skadet Giuseppe Rossi.