
Foto: Shutterstock
Storklubben Arsenal er ude efter at hente den forhenværende Liverpool-profil Georginio Wijnaldum på en lejeaftale frem til sommer. Det melder FourFourTwo.
For hollandske Gini Wijnaldum har de seneste seks måneder på ingen måde været en dans på roser, efter han i sommer forlod Liverpool til fordel for Paris Saint-Germain.
Den 31-årige midtbanespiller har således spillet en meget begrænset rolle for Ligue 1-giganten, og nu kan han være på vej væk.
Nærmere bestemt kan den tidligere Liverpool-profil være på vej retur til England og Premier League, hvor Mikel Arteta er på udkig efter forstærkninger.
Ifølge magasinet FourFourTwo lurer Arsenal på at bringe Wijnaldum ind på en lejeaftale, der løber frem til sommer.
Interessen skulle til dels skyldes, at man i januar måned mister både Mohamed Elneny og Thomas Partey på den centrale midtbane, fordi de skal spille AFCON.
Wijnaldum har en kontrakt med PSG, der udløber i 2024.