Medie: Arsenal-kant jagtes af Atletico Madrid

0
Medie: Arsenal-kant jagtes af Atletico Madrid

Foto: Shutterstock

Den blot 24-årige Noni Madueke har været inde og ude af holdet i Arsenal, og derfor lurer et skifte nu til Atletico Madrid, som vil have fingrene i ham til vinter.

Et klubskifte for den 24-årige englænder, Noni Madueke, kan muligvis være på trapperne.

For offensiv-spilleren, der i denne indledning på sæsonen i Premier League kun har fået sølle 23 minutter, kan nu stå foran et skifte til Spanien.

Det skriver mediet, Caught Offside.

Mediet nævner nemlig, at den engelske landsholdsspiller har tiltrukket sig interesse fra Atletico Madrid, som ønsker at hapse spilleren til vinterens transfervindue.

Helt konkret berettes der om, at Atletico Madrid ønsker at leje englænderen til vinter frem til slutningen af sæsonen i sommeren 2027.

Atletico Madrid menes at føre kapløbet om Madueke, som dog også kraftigt overvåges af Juventus, der også vil leje spilleren til vinter.

Maduekes kontrakt med Arsenal udløber i sommeren 2030.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE