Medie: Arsenal på jagt efter argentinsk VM-vinder

0
Medie: Arsenal på jagt efter argentinsk VM-vinder

Foto: Shutterstock

Arsenal har indledt jagten på den argentinske landsholdsspiller Alexis Mac Allister, som spillede en afgørende rolle i VM-succesen. Det skriver AS.

For få dage siden kunne 23-årige Alexis Mac Allister bryde ud i vild jubel sammen med resten af det argentinske landshold, da de vandt VM.

Den unge Brighton-spiller spillede en stor rolle i mandskabets succes ved slutrunden, hvor han startede inde i seks kampe.

Og de stærke præstationer er i den grad blevet bemærket, for nu har topholdet i Premier League indledt jagten på ham.

Avisen AS skriver således, at Arsenal er ude efter Brighton-midtbanespilleren.

The Gunners er dog ikke alene om interessen, da også Atletico Madrid skulle være ude med snøren.

I denne sæson har Alexis Mac Allister samlet set optrådt 20 gange for klub- og landshold, hvor det er blevet til seks mål og en assist.

Hans kontrakt med Brighton løber til sommeren 2025.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE