Medie: Arsenal-profil bliver jagtet af Juventus

0
Medie: Arsenal-profil bliver jagtet af Juventus

Foto: Shutterstock

Juventus er på udkig efter forstærkninger til den centrale del af midtbanen, og i den forbindelse har man vendt blikket mod Arsenals Thomas Partey.

Tilbage i efteråret 2020 var Arsenal på rov i Atlético Madrid, hvor man sikrede sig midtbaneankeret Thomas Partey.

Siden da har den defensive midtbanespiller dog haft en blandet tid i det nordlige London, hvor han har døjet meget med skader.

30-årige Partey er også i øjeblikket ude i længere tid, og nu kan han snart være fortid i Arsenal.

I hvert fald skriver Foot Mercato, at Juventus er ude efter den ghanesiske landsholdsprofil.

Juve må for tiden se bort fra flere midtbanespillere, deriblandt Poul Pogba, og det kalder på forstærkninger.

Hvis en handel ender med at blive gennemført til januar, bliver der med stor sandsynlighed tale om en lejeaftale.

Thomas Partey har en kontrakt med Arsenal, der løber frem til sommeren 2025.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE