Medie: Arsenal-rekordkøb kan rykke til Sevilla

0
Medie: Arsenal-rekordkøb kan rykke til Sevilla

Foto: Shutterstock

I det kommende transfervindue kan den ivorianske landsholdsspiller Nicolas Pépé forlade Arsenal til fordel for Sevilla. Det skriver mediet Super Desporte.

Tilbage i sommeren 2019 var Premier League-storklubben Arsenal på rov i Lille, hvor man købte kantspilleren Nicolas Pépé for et rekordhøjt beløb.

Siden har den nu 26-årige offensivspiller dog ikke for alvor fundet fodfæste på The Emirates, og nu kan han være på vej videre.

I hvert fald melder mediet Super Desporte, at Pépé kan skifte til Sevilla denne sommer, hvor han har to år tilbage af sin kontrakt.

Den tidligere Lille-profil blev også rygtet væk fra Arsenal i januar, hvor han imidlertid endte med at blive i klubben.

Nu kan han så være på vej til Sevilla efter en sæson, som han hovedsageligt har tilbragt på bænken under Mikel Arteta.

Nicolas Pépé har samlet set spillet 110 kampe for The Gunners med 27 mål og 20 assists til følge.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE