Colombias målmand, David Ospina, havde stor succes under VM 2014. Nu er keeperen et mulehår fra at skifte til Arsenal på en fireårig kontrakt. Det skriver Goal.com.
Den colombianske keeper, David Ospina, havde en stor succes under VM i Brasilien. Nu kan målmanden se frem til at skifte klub i dette transfervindue.
Ospina er nemlig blevet enig med Arsenal om en fireårig kontrakt. Arsenal betaler omkring 33 millioner kroner for keeperen, der skifter fra franske Nice.
25-årige Ospina vil gennemgå det obligatoriske lægetjek og underskrive kontrakten, når han kommer tilbage fra ferie i næste uge. Det skriver fodbold-mediet Goal.com.
Dermed kan han se frem til at skulle konkurrere med Wojciech Szczęsny om førstevalget på målmandsposten.