
Foto: Shutterstock
Atletico Madrid-angriberen Alvaro Morata er i øjeblikket udlejet til Juventus, men til sommer vil Arsenal afgive et bud på spanieren. Det melder SportMediaset.
London-storklubben Arsenal skal på jagt efter en ny angriber til sommer, hvor både Alexandre Lacazette og Eddie Nketiah har kontraktudløb med The Gunners.
Derfor bliver en lang række navne kædet sammen med Arsenal, som nu skulle have udset sig et bestemt transfermål.
Ifølge flere italienske medier, herunder SportMediaset, er Mikel Arteta og co. klar til at byde på 29-årige Alvaro Morata.
Den spanske angriber tørner i øjeblikket ud for Juventus, som har lejet ham hos La Liga-mestrene fra Atletico Madrid.
Morata ønsker efter sigende selv at blive i Juventus, men han ved også, at beslutningen ikke kun afhænger af ham.
I stedet kan han altså ende i Arsenal, som skulle være klar til at byde i omegnen af 225 millioner kroner for Atletico-spilleren.