Medie: Arteta er topkandidat som Arsenal-manager

0
Medie: Arteta er topkandidat som Arsenal-manager

Foto: Shutterstock

Arsenal FC har udset sig 37-årige Mikel Arteta som klubbens topkandidat til det ledige managersæde. Arteta er i øjeblikket assistenttræner i Manchester City.

Arsenal FC er på jagt efter en ny, permanent manager. For tiden er Fredrik Ljungberg midlertidig manager, men meget tyder på at det er på lånt tid og at han ikke får kontrakten gjort permanent.

Ifølge Sky Sports er en anden Arsenal-legende tværtimod gjort til topkandidat til managersædet.

Det drejer sig om den tidligere midtbanespiller, 37-årige Mikel Arteta.

Spanieren har været assistenttræner for Pep Guardiola i Manchester City siden 2016, men har ellers ingen trænererfaring.

Guardiola kommenterede på rygterne, da holdet slog netop Arsenal med 3-0 i gårsdagens opgør.

“Han er en meget vigtig del af Manchester City, men hvis det sker, så sker det. Når han vil tale om det, er vi åbne om det, men det er en privat samtale,” fortalte Guardiola ifølge Daily Mail.

Siden manager-legenden Arsène Wenger stoppede i jobbet i maj måned 2018, har klubben haft én permanent manager i form af Unai Emery, som blev fyret i slutningen af november måned 2019 efter 78 kampe.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE