London-storklubben Arsenal vil på rov i Aston Villa til sommer, hvor brasilianske Douglas Luiz efter sigende er på blokken hos Mikel Arteta og co.
Søndag aften tog Aston Villa en stærk 2-0 sejr på udebane mod Arsenal, der dermed måtte afgive 1. pladsen i Premier League.
Og nu vil Mikel Arteta og co. på rov hos netop Villa.
Football Insider melder således, at Arsenal har rettet kikkerten mod den centrale midtbanespiller Douglas Luiz.
Luiz har også tidligere været sat i forbindelse med The Gunners, hvor han kender den spanske manager fra tidligere.
De to har således en fælles fortid i Manchester City, og til sommer kan de altså ende med at blive genforenet.
I indeværende sæson har Douglas Luiz samlet set optrådt 46 gange for Villa, hvor han har scoret ti gange og lavet ti oplæg.
Den 25-årige midtbanemotor har kontrakt med Aston Villa frem til sommeren 2026.