
Foto: Shutterstock
Den italienske traditionsklub Atalanta har nu hævet sit bud på den danske Celtic-profil Matt O’Riley, som også meldes på blokken i Juventus.
Matt O’Riley har haft en glimrende sæson i Celtic, og det har ført til stor interesse for den centrale midtbanespiller.
Særligt Atalanta og Juventus har været meldt ude efter ham, og førstnævnte har da også afgivet et konkret bud.
Atalanta blev imidlertid afvist af Celtic, men nu er italienerne kommet med et nyt og forbedret bud på O’Riley.
Det skriver La Gazzetta dello Sport.
Ifølge avisen lyder det nye bud på 18 millioner euro samt yderligere tre millioner euro i diverse bonusser.
Det svarer samlet til i omegnen af 157 millioner kroner, hvor det første bud lød på cirka 134 millioner kroner.
Atalantas nye bud skulle dog stadig ikke være nok for Celtic, men det bringer parterne tættere på hinanden, lyder det.