Medie: Atletico vil bytte Trippier for Bellerin

0
Medie: Atletico vil bytte Trippier for Bellerin

Foto: Shutterstock

La Liga-mestrene fra Atletico Madrid vil angiveligt bytte engelske Kieran Trippier for Arsenal-backen Hector Bellerin. Det melder det spanske medie Marca. 

Arsenal-spanieren Hector Bellerin har haft en skidt sæson for The Gunners, hvor han er blevet kritiseret flittigt af både fans og eksperter, og nu kan han være på vej væk.

Højrebacken er flere gange blevet rygtet til FC Barcelona og især Paris Saint-Germain, men i stedet kan han ende et helt tredje sted.

Således skriver Marca, at 26-årige Bellerin er på blokken i Atletico Madrid, der er parate til at tilbyde Mikel Arteta og co. en byttehandel.

Her vil man sende den engelske landsholdsspiller Kieran Trippier til London, mens Hector Bellerin så rejser den anden vej.

30-årige Trippier har ellers været kædet sammen med et skifte til Manchester United, men i stedet kan backen altså ende hos konkurrenterne.

Begge spillere har en kontrakt, der udløber i sommeren 2023.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE