FC Barcelona har været i dialog med repræsentanter for Real Madrids højreback, Achraf Hakimi. Han har kontraktudløb til sommer.
Achraf Hakimi har fået debut i denne sæson, eftersom Dani Carvajal for tiden er ude med hjerteproblemer.
Hakimi fik senest fuld spilletid, da Real Madrid besejrede Getafe med 2-1 lørdag.
Den 18-årige højreback er et stort talent, og det har ærkerivalerne FC Barcelona også fået øjnene op for.
Ifølge mediet Ok Journal, så har Barca været i kontakt med Hakimis repræsentanter med henblik på et skifte til sommer, hvor hans kontrakt udløber.
Real-ledelsen er informeret om Barcas interesse, og derfor rykker de nu også hurtigt, fordi de ønsker at forlænge kontrakten med talentet.
Achraf Hakimi skulle angiveligt være blevet tilbudt en treårig kontraktforlængelse, som vil løbe frem til 2021.