
Foto: Shutterstock
Frenkie de Jong nærmer sig et exit fra FC Barcelona, hvis man skal tro både spanske og engelske medier.
Den hollandske midtbanespiller ligner en kommende spiller i Manchester United.
Den spanske avis, Mundo Deportivo, skriver, at FC Barcelona skulle have fortalt de Jong, at de ønsker at han forlader klubben til fordel for netop Manchester United.
Tidligere torsdag forlød det, at FC Barcelona og Manchester United var blevet enige om en transfersum, der lyder på 75 millioner euro.
Dette beløb kan dog stige, hvis han opnår en række præstationsbonusser.
De Jong har tidligere udtalt, at han ikke ønsker at forlade Barca, men nu forsøger klubbens ledelse altså at få ham på andre tanker.