Barcelona vil ifølge Daily Mirror forsøge at snuppe Tottenhams stopper Toby Alderweireld, når transfervinduet åbner til januar.
Til sommer har Toby Alderweireld kontraktudløb med Tottenham, og ifølge flere medier er der gode chancer for, at stopperen til den tid forlader klubben på en fri transfer.
Men måske er Alderweireld allerede fortid hos London-klubben til januar. I hvert fald skriver Daily Mirror, at Barcelona pt. forbereder et bud på belgieren.
Barcelona kæmper i øjeblikket med skader i det centrale forsvar, hvor både Samuel Umtiti og Thomas Vermaelen er ukampdygtige, hvorfor et skifte ikke virker usandsynligt.
Også Manchester United har tidligere været sat i forbindelse med 29-årige Alderweireld, der har spillet i Tottenham siden sommeren 2015.