Queens Park Rangers’ kontroversielle midtbanespiller, Joey Barton, har angiveligt kontaktet Everton for at forhøre sig om et skifte til Martinez’ tropper.
Joey Barton er vendt tilbage til Queens Park Rangers efter at have været udlånt til franske Marseille, men hans hjerte tilhører en helt tredje klub.
Den 30-årige midtbanespiller voksede nemlig op i Merseryside og er en Everton-fan af hjerte, og vil derfor hellere end gerne optræde for ’ The Toffees’.
Derfor skulle spillerens agent ifølge Daily Mirror have taget kontakt til Everton, som før har været interesserede i at hente Barton til klubben under klubbens tidligere manager, David Moyes.
Mediet meddeler yderligere, at Queens Park Rangers’ finansielle situation tvinger ham til at gå ned i løn i forvejen, og han skulle derfor have fortalt Everton, at han er villig til at halvere sin nuværende løn på omkring 600,000 kroner om ugen, for at spille for dem.