Real Madrids nu tidligere cheftræner, Rafa Benitez, afviste angiveligt at møde op til sit fyringsmøde i går. Han undlod at tage telefonen resten af aftenen.
Real Madrids nu forhenværende cheftræner, Rafa Benitez, var ifølge flere spanske medier fuldkommen uvidende om sin forestående fyring i går.
Cadena SER skriver, at klubbens generaldirektør kontakede Benitez om morgenen for at tale fodbold, men i løbet af dagen kunne Benitez læse, at hans tid som cheftræner i klubben var ovre.
Klokken 18.30 mandag, altså en time før det annoncerede pressemøde, blev Rafa Benitez igen ringet op og bedt om at møde op på Estadio Santiago Bernabeu, men det afviste han.
Siden da tog han ikke telefonen og omkring halvanden time senere kunne han se klubbens præsident Florentino Perez præsentere Zinedine Zidane som ny cheftræner.
Fyringen skete blot 18 dage efter at præsidenten havde erklæret, at Benitez ikke var problem, men snarere løsningen på et pressemøde.