Ifølge Ekstra Bladet er endnu en spansk klub blevet interesseret i 28-årige William Kvist – denne gang er Real Betis ude efter den danske midtbanespiller.
Forleden sendte rygterne Atletico Madrid efter William Kvist, men ifølge Ekstra Bladet er det ikke den eneste Primera Division-klub, som jagter Stuttgart-spilleren.
Mediet meddeler nemlig at også Real Betis’ søgelys er landet på Kvist. Dermed kan der blive rift om ham i dette transfervindue.
Det lyder yderligere, at Real Betis intentioner er at betale cirka tre millioner, hvilket skulle passe nogenlunde med den tyske klubs krav for salg af danskeren.
28-årige William Kvist har stadig to år tilbage af sin nuværende kontrakt med Stuttgart.