Serie A-klubben Bologna ønsker at veksle lejeaftalen med Victor Kristiansen til en permanent kontrakt. Det skriver avisen La Gazzetta dello Sport.
For lidt over et år siden skiftede Victor “VK” Kristiansen fra FC København til Leicester.
Englænderne endte imidlertid med at rykke ud af Premier League, og i sommer valgte man så at udleje danskeren til Bologna.
Her har venstrebacken gjort det rigtig godt på det seneste, og nu vil Serie A-klubben gøre skiftet permanent.
Det skriver La Gazzetta dello Sport.
Bologna har en købsoption på Kristiansen, og ifølge den italienske sportsavis er det nu ganske sandsynligt, at man udnytter den.
Optionen lyder på omkring 112 millioner kroner, og det trækker dermed op til, at man køber Leicester-talentet til sommer.
21-årige Victor Kristiansen har samlet set optrådt 23 gange for Bologna, hvor han har leveret fire oplæg til mål.
Hans kontrakt med Leicester udløber i 2028.