Medie: Brighton har afvist Spurs-henvendelse

0
Medie: Brighton har afvist Spurs-henvendelse

Foto: Shutterstock

Tottenham har henvendt sig til Brighton med henblik på at signe Leandro Trossard, men det har Brighton afvist. Det skriver mediet Football Insider.

Om et halvt års tid står Leandro Trossard potentielt uden arbejdsgiver, når hans kontrakt med Brighton udløber.

Klubben har en option på at forlænge samarbejdet med yderligere et år, men kantspillerens fremtid er endnu uvis.

Og nu melder Football Insider så, at den belgiske landsholdsspiller er på blokken i Tottenham.

Ifølge det engelske medie har Spurs henvendt sig til Brighton omkring Trossard, men man ønsker ikke at slippe ham i dette transfervindue.

Af den grund er henvendelsen fra Tottenham blevet afvist, lyder meldingen.

I denne sæson har Leandro Trossard optrådt 16 gange i Premier League for Brighton, hvor det er blevet til syv mål og tre assists.

Den 28-årige offensivspiller står dertil noteret for 24 A-landskampe og fem mål for Belgien.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE