Medie: Brøndby lurer på Lasse Nielsen

0

Brøndby IFBrøndby er gået ind i jagten på den tidligere AaB-forsvarsspiller, Lasse Nielsen. Det skriver et hollandsk medie.

I sidste sæson rykkede den tidligere AaB-forsvarer, Lasse Nielsen, ned fra Æresdivisionen med sin klub Nijmegen.

Siden da har danskeren ikke lagt fingrene i mellem, når snakken er faldet på hans fremtid.

Han vil meget gerne væk fra den klub, som han skiftede til fra AaB i januar måned i år.

Ifølge det hollandske medie Omroep Gelderland skulle Brøndby IF være meget interesseret i Nielsen, og et skifte kan være meget tæt på.

BT skriver, at Lasse Nielsen også er blevet præsenteret for klubber som FC Midtjylland, FC København, AGF samt Esbjerg.

Men spillerens agent Mads Winther ønsker naturligvis ikke at svare på, hvilke konkrete klubber, der har vist interesse.

“Jeg kan ikke kommentere på klubber, men det er 100 procent planen, at Lasse skal væk fra Nijmegen. Førsteprioriteten er, at Lasse bliver i udlandet,” siger Mads Winther, til BT.

26-årige Nielsen står lige nu noteret for 13 kampe for Nijmegens førstehold.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE