Brøndby holder øje med den forhenværende hollandske landsholdsspiller, Demy de Zeeuw, der står uden kontrakt.
Brøndby IF har fået en skuffende start på den nye Superliga-sæson, og i bestræbelserne på bedre tider lurer Vestegnsklubben nu på en rutineret hollænder.
Ifølge Tipsbladet.dk har Troels Bech nemlig noteret sig den forhenværende hollandske landsholdsspiller, Demy de Zeeuw, på sin ønskeliste.
Den 33-årige midtbanespiller er udset til at skulle supplere Brøndbys midtbane med lederevner og erfaring fra 27 A-landskampe for Holland, flere slutrunder samt et CV, der tæller klubber som AZ Alkmaar, Ajax og Spartak Moskva.
Senest optrådte de Zeeuw for Æresdivisions-klubben, NAC Breda, men hans kontrakt rendte ud i sommer. Herfor kan hollænderen hentes kvit og frit, og hans agent fortæller da også om konkret interesse.
”Der er konkret interesse for Demy, men jeg vil ikke kommentere på, hvilke klubber der er tale om,” siger Michael Kallback til tipsbladet.dk, der heller ikke har kunne få Troels Bech i tale.