Medie: Championship-klub har tilbudt Bale kontrakt

0
Medie: Championship-klub har tilbudt Bale kontrakt

Foto: Shutterstock

Real Madrid-stjernen Gareth Bale er på jagt efter en ny klub, og nu har Championship-klubben Cardiff City tilbudt kantspilleren en toårig kontrakt.

32-årige Gareth Bale forlader Real Madrid denne sommer, hvor den walisiske landsholdsstjerne har kontraktudløb med den spanske mesterklub.

Derfor er den rutinerede kantspiller på jagt efter en ny klub, hvor han kan få godt med spilletid frem mod VM i Qatar.

Og nu har walisiske Cardiff City, som gør sig i Englands næstbedste række, tilbudt Gareth Bale en toårig kontrakt.

Det skriver mediet Transfer News Live, som har hentet informationen hos Foot Mercato.

Tidligere på ugen skrev The Guardian, at Bale på ingen måde er afvisende overfor at skifte til Championship-klubben.

“Jeg ved ikke rigtig, om standarden gør den helt store forskel, hvis jeg skal være ærlig. Fodboldkampe er fodboldkampe,” udtalte Bale til avisen ved den lejlighed.

Gareth Bale nåede samlet set at spille 258 kampe i Real Madrid-trøjen, hvor det blev til 106 scoringer og 67 assists.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE