
Foto: Shutterstock
Premier League-topklubben Manchester City har superstjernen Cristiano Ronaldo som et alternativ, hvis det ikke lykkes at hente Tottenham-profilen Harry Kane.
27-årige Harry Kane vil efter sigende gøre meget for at forlade London-klubben Tottenham denne sommer, og Manchester City skulle være meget interesserede i at hente ham.
Men Daniel Levy og co. kan ende med at kræve en pris, som er for høj for de engelske mestre, og derfor skal de have et alternativ klar.
Og ifølge det italienske medie Calciomercato kan det betyde, at man ender med at købe Juventus-verdensstjernen Cristiano Ronaldo.
36-årige Ronaldo har kontraktudløb med Serie A-giganten om mindre end et år, og skal Juventus have en transfersum for ham, skal han snart afskibes.
City skulle have akut behov for forstærkning til de offensive positioner, efter argentinske Sergio Agüero forlod klubben på en fri transfer.
Her kunne Cristiano Ronaldo altså være en mulighed, hvis Harry Kane ikke er til at få fat i.