Medie: Citys Paquetá-jagt afgøres af én ting

0
Manchester City

Foto: Shutterstock

Manchester City er fortsat interesserede i den brasilianske landsholdsspiller Lucas Paquetá, og særligt én ting bliver afgørende for skiftet.

Sidste sommer blev Manchester City kædet meget kraftigt sammen med 26-årige Lucas Paquetá fra West Ham.

Skiftet blev dog ikke til noget i sidste ende, fordi brasilianeren blev sigtet for at have brudt reglerne om betting.

Men ifølge The Athletic er City nu igen ude efter Paquetá, og især én ting bliver afgørende for, om man henter ham.

Mediet melder således, at West Ham-profilen skal frifindes helt for sine sigtelser, hvis skiftet til City skal blive til virkelighed.

Selv skulle Paquetá være opsat på at komme til City, og hans prisskilt lyder på i omegnen af 742 millioner kroner.

I denne sæson har brasilianeren samlet set spillet 37 kampe for The Hammers, hvor han har kvitteret med otte mål og syv oplæg.

Hans kontrakt med klubben udløber i 2027.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE