Liverpools offensive brasilianer, Philippe Coutinho, skulle have fortalt ledelsen, at han ikke vil være en del af Champions League-truppen.
Liverpools Philippe Coutinho går efter sigende langt for at presse et skifte til FC Barcelona igennem.
Ifølge beIN Sports, så skulle seneste nyt i transfer-sagaen være, at Coutinho nu har givet udtryk for at han ikke vil være en del af holdets Champions League-trup.
Liverpools ledelse og manager Jürgen Klopp har flere gange udtalt, at de agter at beholde Coutinho, mens hovedpersonen selv stritter imod.
Klopp skulle dog nu have ændret holdning, efter at han hørte, at Coutinho ikke gad at være en del af Champions League-truppen.
Sky Sports skriver, at Coutinhos humør skulle være i kulkælderen, fordi det eneste han på nuværende tidspunkt ønsker, er et skifte til FC Barcelona.
FC Barcelona skulle angiveligt stå klar med et fjerde bud på Coutinho, der skulle lyde på 1,1 milliarder kroner.
Fredag annoncerede Barca indkøbet af Ousmane Dembélé fra Dortmund. Ham har de betalt 105 millioner euro for, mens beløbet med diverse bonusser kan ende med at lyde på hele 145 millioner euro.