
Foto: Shutterstock
Juventus-stjernen Cristiano Ronaldo er blevet tilbudt en årsløn på ca. 150 millioner kroner af Manchester United, men selv vil han til Paris Saint-Germain.
Den portugisiske superstjerne Cristiano Ronaldo har kontraktudløb med Juventus næste sommer, og Serie A-storklubben skal derfor sælge eller forlænge, hvis de ikke vil miste ham gratis.
I den forbindelse har en række europæiske storklubber været nævnt som mulige destinationer for den 36-årige angriber.
Det drejer sig især om Ligue 1-giganten PSG og Ronaldos tidligere klub, Manchester United, og offensivspilleren har angiveligt sin favorit.
I hvert fald melder Gazzetta dello Sport, at den forhenværende Real Madrid-profil helst selv vil til franske PSG.
Ronaldo skulle efter sigende have fået et tilbud fra Ole Gunnar Solskjær og co. med en årsløn på godt 150 millioner kroner.
Dog vil angriberen ifølge Gazzetta dello Sport altså hellere til PSG, hvor Mauricio Pochettino førte sit mandskab til en skuffende 2. plads i Ligue 1 i den forgangne sæson.