Medie: Cristiano Ronaldo skifter næste sommer

0

Cristiano RonaldoReal Madrids Cristiano Ronaldo er et varmt emne på rygtebørsen, og nu mener The Mirror at vide, at han skifter klub næste sommer.

Real Madrids stjernespiller Cristiano Ronaldo vil efter syv år i klubben søge nye udfordringer næste sommer. Så klar lyder beskeden fra engelske The Mirrors kilder i Spanien.

Ronaldos tidligere klub Manchester United står klar til at skrive kontrakt med portugiseren, men Paris Saint-Germain meldes også blandt bejlerne.

Real Madrid forlanger angiveligt 920 millioner kroner for superstjernen, men kilder tæt på Ronaldo-lejren mener derimod, at en pris på 700 millioner kroner lyder mere rimelig.

Ronaldo fylder 31 år i februar måned, og hvis United køber ham næste sommer, vil det formentlig være planen at han ender karrieren i Manchester-klubben.

Ifølge rygtebørsen har Manchester United to gange tidligere forsøgt at hente Ronaldo tilbage, så hvis de forsøger igen vil sommer, vil de altså levere et hattrick på den konto.

United ryster heller ikke over lønkravet, der angiveligt ligger på omkring 160 millioner kroner årligt.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE