
Foto: shutterstock.com
Cristiano Ronaldo ville gerne være fortsat i en europæisk topklub og håbede på, at Real Madrid ville give ham chancen for et comeback. Det melder Marca.
For et par dage siden blev det en kendsgerning, at Cristiano Ronaldo er rykket til saudiarabiske Al-Nassr.
Inden skiftet trænede angriberen med i Real Madrid for at holde sig i form, efter han forlod Manchester United.
Og i den periode håbede 37-årige Ronaldo efter sigende på, at Real ville give ham muligheden for et comeback.
Det skriver Marca.
Ifølge den spanske avis ønskede Ronaldo at fortsætte i en europæisk topklub, men indså ret hurtigt, at det ville blive vanskeligt.
Det var desuden aldrig rigtig på tale i Real Madrid at skrive kontrakt med portugiseren, skriver Marca.
Cristiano Ronaldo spillede i La Liga-storklubben fra 2009 til 2018, og han nåede samlet set 438 kampe i den hvide trøje.
Her blev det til 450 mål og 131 assists.