Medie: Dansk landsholdsspiller på vej til Kina

0
Foto: IFK Göteborg

Foto: IFK Göteborg

Ifølge det danske medie TV3 Sport, så er Lasse Vibe meget tæt på et skifte østpå til Kina til en værdi i omegnen af 15,8 millioner kroner.

Lasse Vibe havde et fantastisk 2014, da han med 23 mål i Allsvenskan blev topscorer for sin svenske klub IFK Göteborg. Derudover kæmpede han sig også ind i landsholdsvarmen og var en vigtig brik hos Morten Olsen i de seneste landsholdskampe. Det har naturligvis medført, at den 27-årige dansker er blevet uhyre interessant for mange store klubber.

I løbet af januar var Lasse Vibe blandt andet rygtet til den engelske klub Reading samt de to kinesiske klubber Beijing Goua og Guangzhou Evergrande, og det tyder på, at Lasse Vibe skal til Kina her i den nærmeste fremtid, eftersom en tredje kinesisk klub, Tianjin Teda, har fået et bud accepteret på den ombejlede angriber.

Både IFK Göteborgs direktør, Martin Kurzwelly, og træner, Jörgen Lennartsson, afviser dog, at de skulle have kendskab til et salg af Lasse Vibe.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE