
Foto: Unisport
Den danske midtbane-dynamo, Morten Hjulmand, har tiltrukket sig interesse fra nogle af Europas største klubber, og nu slås Manchester United og Tottenham angiveligt om ham.
Den 26-årige Morten Hjulmand har været en særdeles god profil for Sporting CP i både den hjemlige liga, men også Champions League.
Siden skiftet fra Leece til Sporting CP i sommeren 2023 har den danske landsholdsspiller spillet hele 107 kampe, og også fået anførerbindet.
Tiden i Portugal kan dog snart være forbi, da et skifte til Premier League angiveligt lurer.
Det skriver mediet, Fichajes.
For det spanske medie nævner, at den 26-årige dansker har tiltrukket sig interesse fra både Amorim og Thomas Frank, som begge vil have fingrene i ham.
Konkret berettes der om, at landsholdsspilleren helst er villig til at blive genforenet med sin tidligere træner i form af Ruben Amorim i Manchester United.
På landsholdet har Hjulmand 22 kampe på CV’et, og et enkelt mål til følge.
Morten Hjulmands kontrakt med Sporting CP udløber i sommeren 2028.