
Foto: Shutterstock
Hvis alt går efter planen, vil Frederik Alves Ibsen fra Silkeborg IF snart underskrive en kontrakt med Premier League-klubben West Ham. Det skriver B.T.
Den 20-årige midtstopper Frederik Alves Ibsen har tidligere været rygtet til Premier League, og nu melder B.T., at et sådant skifte nærmer sig for den danske U21-landsholdsspiller.
Den danske avis kan afsløre, at den midterforsvareren i øjeblikket befinder sig i London for at gennemføre sit skifte til traditionsklubben West Ham.
Stopperen skal gennemgå sit obligatoriske lægetjek, og herefter vil han underskrive en kontrakt, der løber frem til 2024, lyder meldingerne om det unge talent.
Såfremt alt falder på plads, vil Frederik Alves’ skifte blive en realitet i starten af 2021, når transfervinduet åbner igen i januar måned.
Ifølge B.T. vil salget indebringe Silkeborg IF i omegnen af 10-12 millioner kroner for stopperen, der med sine stærke præstationer altså har fået international opmærksomhed.