Medie: Eden Hazard vil ikke forlade Real Madrid

0
Medie: Eden Hazard vil ikke forlade Real Madrid

Foto: Shutterstock

32-årige Eden Hazard ønsker ikke at forlade Real Madrid i indeværende transfervindue af personlige årsager. Det skriver mediet The Athletic.

Eden Hazard bliver rygtet kraftigt væk fra Real Madrid for tiden, og La liga-storklubben skulle være desperate for at komme af med ham.

Men den tidligere belgiske landsholdsstjerne har ikke planer om at forlade den spanske storklub i dette transfervindue.

Det skriver The Athletic.

Ifølge mediet ønsker Hazard at blive i Real frem til sommer på grund af personlige forhold, der har med hans familie at gøre.

Mediet uddyber det ikke videre, men kantspilleren skulle først være åben for at rykke videre i karrieren om et halvt år.

På det seneste har Hazard været sat i forbindelse med saudiarabiske Al-Nassr, som netop har hentet Cristiano Ronaldo.

I denne sæson har Eden Hazard optrådt syv gange for Real i alle turneringer, hvor det er blevet til en enkelt scoring og en assist.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE