
Foto: Shutterstock
Manchester United-manager Erik ten Hag er desperat efter at hente forstærkninger til sin trup, og nu er Leicester-angriberen Jamie Vardy kommet i søgelyset.
Erik ten Hag står uden point efter sæsonens to første Premier League-kampe, og Manchester United-manageren er desperat efter at bringe forstærkning til holdet.
Derfor bliver den engelske storklub sat i forbindelse med et hav af spillere i disse dage, og nu er der dukket et noget overraskende navn op.
Således skriver det normalt pålidelige medie The Athletic, at United overvejer at bringe 35-årige Jamie Vardy til klubben.
Den engelske angriber har længe været en bærende spiller for Leicester, hvor han blandt andet havde en stor aktie i Premier League-triumfen i 2016.
Det kan dog blive svært for United at sikre sig Vardy, da Leicester nødig vil sælge ham uden at have en ordentlig erstatning på plads, melder The Athletic.
Jamie Vardy har spillet 387 kampe for The Foxes med 164 mål og 64 oplæg til følge.