Medie: Eriksen har modtaget tilbud fra Brentford

0
Medie: Eriksen har modtaget tilbud fra Brentford

Foto: Shutterstock

Den danske landsholdsstjerne Christian Eriksen har nu modtaget et kontrakttilbud fra Brentford, som vil binde ham til en langsigtet aftale. Det melder inews.

Tilbage i januar-transfervinduet vendte Christian Eriksen retur til den professionelle fodboldverden, da han skrev under på en kort kontrakt med danskerklubben Brentford.

Det har siden vist sig at være en stor succes for midtbanespilleren, og Premier League-klubben vil gøre meget for at holde på ham.

Og ifølge det engelske medie inews har Thomas Frank og co. nu præsenteret Eriksen for et tilbud om at forlænge den kontrakt, der udløber til sommer.

Brentford ønsker efter sigende at gøre Eriksen til et stort navn i klubben i de næste mange år, og derfor er udspillet langsigtet.

Den 30-årige dansker skulle tiltrække sig interesse fra Manchester United og Tottenham, men Brentford vil gå langt for at beholde ham.

Christian Eriksen har spillet 111 landskampe for Danmark med 38 mål til følge.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE