Esbjerg fB er tæt på et salg af Jakob Ankersen, som menes at indbringe klubben 5 millioner kroner.
IFK Göteborg og Esbjerg fB forhandlede i sidste uge om en handel involverende Jakob Ankersen, men da kunne parterne ikke blive enige.
Det skulle de ifølge Bold.dks oplysninger være blevet nu. Svenskerne betaler knap 5 millioner kroner for offensivspilleren, som skifter med øjeblikkelig virkning til Allsvenskan-klubben, hvis han accepterer de personlige forhold i dag.
Esbjerg har netop hentet Kevin Mensah i Viborg FF, hvilket har åbnet døren for Ankersens skifte til Göteborg. Kantspilleren er ikke rejst med vestjyderne til Tyrkiet i dag på træningslejr.