
Foto: Shutterstock
Everton er efter sigende klar til at sælge profilen Richarlison, hvis buddet ligger på minimum ca. 445 millioner kroner. Det melder Football Insider.
24-årige Richarlison har været ét af få lyspunkter for Everton i denne sæson, hvor Merseyside-klubben kæmper for at overleve i Premier League.
Den brasilianske landsholdsspiller har før tiltrukket sig interesse fra flere storklubber, hvor blandt andre Manchester United og FC Barcelona har været nævnt.
Og til sommer er Everton villige til at sælge deres profil, hvis man skal tro meldingen fra mediet Football Insider.
Frank Lampard og co. kræver angiveligt mindst ca. 445 millioner kroner for angriberen, hvis de skal slippe ham.
Richarlison skulle selv være interesseret i at skifte, idet han ønsker at spille Champions League-fodbold i den kommende sæson.
Offensivspilleren kom til Everton fra Watford tilbage i sommeren 2018, og han står noteret for 148 kampe for klubben.
Her er det blevet til 51 scoringer og 13 assists.