FC Barcelona har indledt en dialog med Lionel Messi om et muligt comeback, og argentineren skulle ikke være afvisende. Det melder Catalunya Radio.
Sidste sommer forlod verdensstjernen Lionel Messi barndomsklubben FC Barcelona på en fri transfer og skiftede til Paris Saint-Germain, og nu kan han være på vej tilbage til Barca.
I hvert fald melder Catalunya Radio mandag, at den catalanske storklub har indledt en dialog med argentineren med henblik på et comeback.
Messi skulle efter sigende have en plan om at afslutte sin karriere i FC Barcelona, og han er derfor ikke afvisende overfor at skifte.
Ifølge Catalunya Radio vil PSG-stjernen dog ikke beslutte noget før efter den kommende VM-slutrund i Qatar, som potentielt kan blive hans sidste i karrieren.
Derfor er forventningen, at beslutningen vil blive truffet i løbet af 2023, hvor 35-årige Lionel Messi står til at have kontraktudløb med PSG.