
Foto: Unisport
FC København kigger mod FC Nordsjælland i jagten på en ny højreback. Således skulle Løverne have kastet deres interesse på profilen Karlo Bartolec.
Det skriver mediet bold.dk, som erfarer, at han allerede har bestået det obligatoriske lægetjek i FCK.
På lørdag mødes FCK og FCN til sæsonens sidste kamp, men her vil Bartolec ikke være på banen, da han sidder ude med karantæne.
Derfor vil hans skifte meget vel blive annonceret efter kampen.
Den 24-årige højreback har et år tilbage af sin FCN-kontrakt, og FC København har altså udset ham som afløser for Peter Ankersen, der efter planen skal sælges til sommer.
FCK råder også over vinterens indkøb Guillermo Varela til den position.
Bartolec skiftede til FC Nordsjælland fra NK Lokomotiva Zagreb tilbage i 2016. Han har spillet 96 kampe for klubben.