Medie: FCK jagter MLS-angriber

0

FC KøbenhavnFC København viser interesse for Sporting Kansas City-angriberen Kei Kamara, som i foråret tørnede ud for Norwich.

FC København har kastet interesse på den 29-årige angriber Kei Kamara, der var lejesvend i engelske Norwich i foråret.

Kamara tørner i øjeblikket ud for Sporting Kansas City, der spiller i MLS. Her har han scoret syv mål i 14 kampe siden maj måned.

“Jeg er bekendt med interessen, men der er ikke konkrete forhandlinger. FCK er en interessant klub for Kei, det er en stor klub, som deltager i Champions League, så det kunne bestemt være en mulighed,” fortæller hans agent Shaun Higgens til bold.dk og fortsætter:

“Vi har et bud fra La Liga, og der er noget interesse fra England, men vi ved ikke, hvad der kommer til at ske. Alt er stadig åbent.”

Kamara har været i USA siden 2006. I de seneste fire år, hvor han har spillet for Kansas, har han nettet 38 gange i 112 kampe.

SKRIV EN KOMMENTAR

ANNONCE