
Foto: Unisport
FC Midtjyllands brasilianske midtbanespiller, Evander, har udviklet sig til en stor profil for Superliga-førerholdet.
Og brasilianerens solide præstationer har andre klubber også bemærket.
Således skriver det spanske medie superdeporte.es, at den spanske storklub Valencia har 21-årige Evander noteret på ønskelisten.
Valencia ønsker at styrke midtbanen, og her skulle Evander altså være ét af de emner, som man holder skarpt øje med.
FC Midtjyllands bestyrelsesformand Rasmus Ankersen udtalte i februar måned til TV Midtvest, at Evander bestemt ikke bliver solgt billigt, når han en dag skal sælges.