FC Nordsjælland offensive profil, Emiliano Marcondes, er i forhandlinger med Brøndby om et muligt skifte. Det erfarer TV3 Sport.
FC Nordsjællands offensive profil, 22-årige Emiliano Marcondes, har kontraktudløb med klubben til vinter. Det betyder, at han frit kan tale med andre klubber allerede nu.
Ifølge mediet TV3 Sport, så er Marcondes i øjeblikket i forhandlinger med Brøndby IF om et muligt skifte. Skiftet kan allerede ske i dette transfervindue.
Marcondes har tidligere over for BT fortalt, at hvis han forlod FCN, så skulle det være til fordel for en udenlandsk klub, men den 22-årige offensivspiller har tilsyneladende skiftet mening.
I sidste sæson scorede han 12 mål i 25 Superliga-kampe for FC Nordsjælland.