
Foto: Unisport
Den danske angriber, Conrad Harder, har gjort sig yderst positivt bemærket i portugisiske Sporting CP, og nu har den 20-årige fået stor interesse fra den franske topklub, Rennes.
Han har været en særdeles god profil for Sporting CP i sidste sæson, hvor han dog stod lidt i skyggen af svenske Viktor Gyókeres.
Men 20-årige Conrad Harder har imponeret i Portugal siden skiftet fra FC Nordsjælland i sommeren 2024.
Danskerens fremtid i Portugal hænger dog i en tynd tråd, idet franske Rennes meldes tæt på at hente danskeren.
Det skriver mediet, A Bola.
For mediet nævner, at den 20-årige dansker har tiltrukket sig interesse fra Ligue 1-topklubben, som har set sig lun på ham.
Tidligere har Sporting CP afvist et bud på danskeren fra netop Rennes, men franskmændene ser ud til at forbedre buddet.
Faktisk meldes det, at Ligue 1-klubben skal betale helt op til cirka 149 millioner danske kroner for Conrad Harder før Sporting CP vil acceptere.
Harders kontrakt med Sporting CP udløber i sommeren 2029.