
Foto: Dejan Obretkovic / Gonzales Photo
Burnley og Ajax meldes enige om Mohamed Daramy, men nu forsøger Ligue 1-klubben Stade de Reims at kapre handlen. Det melder mediet Foot Mercato.
Mohamed Daramy er ifølge The Athletic på vej til Burnley, der er nået til enighed med Ajax om en aftale.
Mediet kunne imidlertid berette, at der også er interesse fra Frankrig i den unge kantspiller, og den interesse viser sig nu at være konkret.
Foot Mercato melder således, at Ligue 1-klubben Stade de Reims forsøger at kapre Daramys skifte til Burnley.
Franskmændene forsøger at overhale Premier League-klubben indenom, og de har angiveligt sendt et bud til Ajax.
Beløbet skulle dog være en anelse lavere end Burnleys bud, og det lader derfor fortsat til, at danskeren har kurs mod England.
Mohamed Daramy var i den forgangne sæson udlejet til FC København, hvor han i sin tid indledte karrieren.